|
Så
meldte vi os til og fik hilst på arrangøren, Carl de Rouck, (også
Belgien's IAL repræsentant), som jeg ellers kun har skrevet sammen med
pr. e-mail, så det var sjovt at få sat en ansigt på også. Ved
tilmeldingen fik vi (og alle andre) hver udleveret 2 T-shirts, en pr. dag
vi skulle deltage, som en lille souvenir.
Vores
største chok var nok at der ikke fandtes et katalog - for hvordan skal
man kunne leve uden et katalog??? Vi fik udleveret en liste over deltagere
i nummerorden, men det var kun i anledning af de udenlandske deltagere og
ikke noget som de selv bruger.
Der
var 4 baner, så hvordan finder man ud af hvornår man skal løbe når man
ikke har et katalog? Om morgenen kl. 8 var der på hver bane sat en liste
op ved hver bane over hvilke klasser som skulle løbes hvornår og ud for
hver klasse stod der så hvilke numre den indeholdt. Kl. 3 var f.eks. fra
290 til 376 og når jeg havde 346 var det jo nemt at finde ud af hvornår
jeg skulle løbe. Banegennemgang var fra 8 til 9 og vi skulle her gå 2
baner, men det var heller ikke noget problem at huske.
Vi
bed særligt mærke i et par ting f.eks.:
-
at
stemningen var utrolig positiv, der var ingen der brokkede sig over
banerne eller andet.
-
at
der var 2 dommere på agilitybanerne (en hoveddommer og en feltdommer,
så der f.eks. var en dommer til hver ende af bommen), hvilket gav en
meget sikker bedømmelse af felterne.
-
at
belgierne løber utrolig meget med deres hunde i forhold til vores måde
at handle på her hjemme, hvor vi tit planlægger den korteste rute
for føreren og lader hunden løbe agility.
-
at
belgierne generelt stoler utrolig meget på deres hunde f.eks. kommer
de løbende mod midten af slalommen og så siger de bare
"slalom" til hunden og løber den modsatte vej og regner så
med at hunden af sig selv løber op og går rigtigt ind i slalom. Når
det virkede var det flot, men det virkede ikke hver gang og så var de
lidt langt fra hunden til at kunne støtte den til en ordentlig
redning.
-
at
belgierne er glade for (eller også bruger de det bare meget) "ind-imellem"-kombinationer,
hvilket ingen af os danske var særligt begejstrede for.
-
at
deres hunde gør utrolig meget og hele tiden, så man synes vi sidder
i total tavshed til stævner herhjemme.
-
at
uanset hvor mange deltagere der er i hver klasse er der kun præmier
(rosetter) til de 3 bedste, undtagen i åben klasse, hvor der var til
de 10 bedste. Så ingen problemer med støvsamlende pokaler der.
Stævnet
var en meget billig fornøjelse ca. 450,- for løb, indkvartering og
dejlig mad i en hel weekend. Vi havde 3 løb pr. dag, og om lørdagen en
hold-klasse, hvor vi fik en belgier med på hold, så vi var de 4 vi
skulle være. I holdklassen stod alle 4 deltagere inde på banen i en
firkant med hundene og så var der 2 forskellige baner, så skiftedes vi
til at løbe banerne og man måtte ikke starte før både hund og fører
fra ekvipagen før var inde i firkanten. Det var rigtigt sjovt og hundene
blev fuldstændig ophidsede af at stå klar og så suse en hurtig lille
bane og ind i firkanten og vente til alle havde løbet.
Om
søndagen var der udtagelser til det belgiske landshold til VM i Portugal
og i den anledning var der arrangeret en speciel for-sjov-klasse, hvor
hele overskuddet gik til landsholdets rejse til VM. Klassen hed
Pay-on-the-day og bestod af en springbane med 18 forhindringer: spring,
tunneler og mur. Inden for 45 sek. kunne man så løbe så langt man kunne
nå uden fejl (som tid-fejl-ud) og fortsætte fra 1 spring igen. Men det
specielle var at man kunne løbe banen så mange gange man ville. Man
stillede sig bare op i kø og betalte ca. 10 kr. og så ind og løbe. Jeg
løb selv banen 3 gange inden jeg mente at det vist ikke kunne blive meget
bedre for vores vedkommende og nåede ca. 2½ gang rundt. Selvom det var
det sidste løb søndag var der mange som stod i kø og mange som prøvede
igen og igen og det var rigtig sjovt at prøve om man ikke lige kunne gøre
det lidt bedre.
For
hver gang man var inde fik man udleveret en lodseddel og der blev så
trukket lod blandt alle deltagere om et antal præmier og så var der en
præmie til den bedste hund.
SÅ
hermed er forslaget givet videre til alle stævnearrangører her hjemme -
vi var enige om, at det var en sjov og god måde at støtte vores
landshold på og der er vel heller ingen herhjemme, som er i tvivl om at
rejsen til Portugal er en dyr fornøjelse....
Mit
eget bedste resultat i weekenden var en 6. plads i agility åben og ud af
205 hunde synes jeg faktisk selv det var rigtig godt.
Jeg
kan kun opfordre flere til at tage af sted næste år. Det er altid en
oplevelse og inspiration at komme ud i verden og se noget god og
anderledes agility. 20.04.2002:
DDV Herentals har nu åbnet for tilmelding til deres stævne i 2002. Du
kan læse mere på deres hjemmeside. |
