Mine forældres have er ikke
en have i dansk forstand, men en række terrasser op ad bjergsiden.
Hundene lærte hurtigt at kravle op på terrasserne. Og sådan en terrasse
er jo en glimrende udsigtspost eller sovehylde - alt efter hvad man nu har
lyst til. Det eneste bed, der var
på gårdspladsen ligner ikke meget et bed efter at Wilma har demonstreret
sine evner som anlægsgartner. Men heldigvis havde min mor alligevel
planlagt at bedet skulle nedlægges, så det fik hun så hjælp til. Og
hvor underligt det end lyder så nyder Frida at ligge midt i solen og
stege, hvor imod vi andre holdt os godt inde i skyggen. |