Frida og Lydighed

Straks efter at jeg overtog Frida startede vi til agility, men jeg kendte jo intet til Frida's fortid og hvor meget hun kunne af almen lydighed. Helt fra starten har hun dog adlydt de mest almindelige kommandoer og været god til at komme på plads når hun var løs i skoven og den slags. Men jeg måtte jo prøve mig lidt frem og hun skulle jo også lige vænne sig til at hun nu havde fået nyt navn. Når jeg kaldte "Frida", så var det hende jeg mente.

Navneskiftet har dog aldrig voldt problemer og vi har nu heller ikke haft nogle sprogvanskeligheder. Frida forstod med det samme de danske kommandoer, selvom hun havde været vant til først norske og senere hen svenske.

Jeg har senere, på besøg i Norge, mødt en pige, som havde gået på hvalpehold med Frida. Hun genkendte Frida, men var alligevel i tvivl og spurgte om det ikke var hende. Det kunne jeg jo så bekræfte. Så sagde hun: "Jeg havde godt nok aldrig troet, at der kom en normal hund ud af hende...". Det måtte jeg jo lige have en forklaring på og det viser sig, at Frida's første ejer simpelthen bare bandt en snor om livet og så gik Frida ellers hvor hun ville og trak som en gal i snoren. Det var da rart, at høre at Frida nu var som forvandlet til en helt anden hund.

Lydighedstræning

Nå, men jeg tænkte jo fra starten at vi hellere måtte få trænet lidt lydighed, så hun sådan kunne de mest elementære og vi meldte os på et hold hos en jeg kendte. Efter få gange var Frida klassens duks og demodyr. Det var en rigtig gang Hr. og Fru Jensen lydighed uden spænding og mål for en aktiv border. Vi gik på det øvede hold, men de fleste kunne ikke kalde deres hunde til sig og efter pauserne kunne de bruge op til 20 min. på at kalde deres hund til sig. Det syntes Frida og jeg simpelthen bare var for kedeligt, og da hun så også blev overfaldet helt umotiveret af en stor schæferhan var det slut. Træningen foregik på samme bane, som vi også træner agility og Frida ville nu ikke ud af bilen, heller ikke når vi skulle til agility. Og det kunne jo ikke gå.

Hos Annette: Efter en pause fik jeg til et agilitystævne spurgt Annette Dalgaard om ikke hun skulle have en plads ledig? Jo, men det havde hun da og vi begyndte snart til træning hos Annette.

Jeg har aldrig rigtig trænet lydighed før, men nu fandt jeg ud ad at det faktisk kan være sjovt og at man kan lege det ind i hunden. Og leg er noget som Frida er helt med på.

Efter et par sæsoner hos Annette skulle hun desværre (for mig) på barsel og Annette vidste ikke hvornår/om hun ville starte op igen.

Hos Marianne: Jeg gik derfor i gang med at lede efter et nyt sted og efter at have spurgt mig lidt omkring fik jeg anbefalet Marianne Jensen i Papillonklubben. Jeg fik fat i Marianne og hun havde heldigvis både plads og et kursus, som passede ind i vores andre planer.

Så siden har vi trænet hos Marianne og det er vi begge meget glade for. Marianne er utrolig god til styrke min selvtillid og tro på at vi godt kan selv om det måske ikke lige går så godt når jeg er til prøve. Og Marianne er også ekspert i at finde en ny måde at træne en øvelse på, som Frida synes er sjov. Det er utroligt så mange måder man kan bruge en bold konstruktivt på.....

Hos Helle: Fra efteråret 2003 træner vi også hos Helle Poulsen, som jo blev verdensmester i lydighed for et par år siden. Vi går på et lille hold, hvor vi max. er 3 hunde og faktisk er det tit kun Frida og jeg som er der. Vi træner meget intensivt med klikker og arbejder meget med små momenter og dele af øvelser. Det vi øver er ud fra de ting, som Frida skal have rettet til for at kunne begå sig i eliteklassen. Vi har arbejdet med bl.a. hurtig dæk, stå, sit og dæk under gang, fjerndirigering, korrekt plads, indkald m.m. Det er et hårdt program når man er den eneste hund og Frida er totalt udkørt i hovedet bagefter, men det virker. Helle roser da os begge for de fremskridt vi gør og jeg kan da også selv se at det bliver bedre og bedre.

Kurser m.m.:

Ud over den normale træning har vi også taget et par ekstra kurser for at få ny inspiration og måske en helt ny indgangsvinkel til en øvelse.

I februar 2000 var vi på kursus hos den norske verdensmester i lydighed, Emilie Prydz og det var en stor oplevelse. Jeg fik rigtig mange gode forslag til at øge præcisionen og glæden i øvelserne og samtidig var det spændende at se en "rigtig" prof arbejde med sin hund. Og ikke en glad amatør som mig selv.

I vinteren 2001 har vi gået til træning hos Christina Ingerslev og Charlotte Lyngholm. Dette kursus var baseret på klikkertræning og den norske hundetræner Turid Rugaas principper. Vi lærte en masse om hundenes adfærd og deres dæmpende signaler. Disse signaler lærer man hurtigt at genkende i hverdagen og jeg er, synes jeg da selv, blevet meget bedre til at læse min hund.

I påsken 2003 var jeg på weekend hos Lone og Dennis Sørensen med Makker, Frøken, Panik, Ditto og Kaos. Vivi og Morten med Toby og Rikke med Bobbe deltog også. Vi hyggede og trænede lydighed og agility. Jeg fik især gode råd med om lydighed, samt et par nye observationer af hvordan vi går etc.

Lydighedsprøver:

Se Frida's LP resultater her.