Har
du lyst til, at få mail hver gang, der er større nyheder eller
opdateringer på Frida & Wilma's sider? Så tilmeld dig vores mailingliste ved,
at indtaste din e-mail adresse, og tast OK!
|
|
|
07.10.04: |
Den første tid med Wilma
|
|
Ja, som I sikkert har gættet så er
Wilma flyttet ind hos os. Det gjorde hun jo allerede i slutning af August.
Men hold da op, hvor sådan en lille hvalp ta'r tid og jeg har slet ikke
haft tid til at opdatere hjemmesiden.
Og det er jo ikke fordi I ikke har rykket
mig for nyt ;-)
Wilma er hurtig blevet en del af
hverdagen, hun og Frida går fint i spænd. Frida har vist sig at være
utrolig god til hvalpe, hun advarer tydeligt op til 5 gange inden der
falder brænde ned. Hun er faktisk alt for tålmodig med Wilma, som får
lov til en masse ballade. Frida er nu med på Wilma's hvalpehold hver gang
og fungerer som opdrager på alle hvalpene. Hun har fået virkelig meget
ros for sin opførsel.
Wilma kan nu også være hjemme hele
dagen uden at tisse og lave andet på gulvet dvs. hun faktisk holder sig i
9 timer og det er jeg ret imponeret over at hun allerede kan.
Hun går løs i skoven hver dag og kommer
fint når der bliver kaldt på hende, hvilket man helst skal gøre i god
tid før der komme joggere forbi (de er altså for sjove).
Tirsdag d. 14.9.2004 var en stor dag i
Wilma's liv. I de snart 3 uger jeg havde haft hende på det tidspunkt har
hun været med Frida til hyrdetræning hver uge, men det har ikke rigtig
interesseret hende.
Hun løb som sædvanlig rundt udenfor hegnet og legede med de andre hunde
og fik undersøgt en masse "spændende" ting, men pludselig stod
hun med hovedet helt inde i hegnet og kiggede på får, mens hun småpeb.
Jeg tænkte: "Nu skal hun prøve" og jeg fik lov til at tage
hende ind til fårene efter at 2 madammefår var blevet taget ud af
flokken.
Så slap vi hende ellers løs, først var hun mest interesseret i fårelort,
men så begyndte hun at løbe lidt efter dem og de flyttede sig. Så var
det pludselig sjovt og hun fik fart på. Hun løb efter fårene og gik
endda i balance. Hun tændte bare fuldstændig - 12 uger gammel. Hun
stillede sig endda op og tog konfrontationen med et får, som ikke ville
flytte sig og vandt.
Det var bare så dejligt og jeg var helt høj hele aftenen. Hun var bare så
god og jeg var så stolt af min lille hund.
Hun er jo købt til at skulle primært hyrde, så at det også ser ud til
at det virkelig er noget hun kan er jo bare vidunderligt. Siden den dag
har hun været på en lille bitte tur hver uge og der er bare fart på
hende. Hun begynder at arbejder fint i balance og vi kan også drive lidt
med fårene. Hun arbejder med stor iver, stort mod og utrolig fart, så
hun er ikke nem at fange når vi skal stoppe.
|
|
|
|
14.06.04: |
Så er der lidt nyt igen
|
|
Frida er tilbage i topform. Ved stævnet i
Ølstykke d. 5-6.6. fik Frida point til årets agilityhund begge dage med
en 8. og en 9. plads, søndag fik hun også point til Årets Allroundhund.
I SP3 var jeg næsten sikker på at vi havde fået den sidste 1. pl. til
at blive springchampion, men desværre blev vi kun nr. 2 af 48. Men det
beviste at Frida er helt klar igen oven på skaden.
|
|
Pinseferie:
I pinsen var vi på besøg hos Rikke,
Hans-Jørgen, Bobbe og Spunky på Fyn. Vi havde nogle hyggelige dage.
Lørdag var vi i Tyskland og se de tyske
hyrde mesterskaber og det var en dejlig oplevelse at se så mange dygtige
hund. Frida var godt nok overbevist om at hun kunne gøre det hele meget
bedre og fulgte grundigt med hele dagen.
|
|
Vi så mange dygtige hunde, men én faldt
jeg for. Chap ejet af Anita Hermes (som været på det tyske landshold med
sine andre hunde), den arbejdede bare så godt og så havde den jo
udseendet med sig. Han kunne godt være far til min næste hund ;-)
|
|
|
|
Søndag havde Rikke så fået arrangeret at
vi kunne ud at hyrde lidt selv. Vi havde fået lov at låne får hos Henrik
Hjelholt. Fårene går på Glorup Gods, så det var virkelig flotte
omgivelser.

Fårene gik i et indhegnet skovområde
med en sø. Henrik ville have alle fårene samlet ind i fangefold og så
skulle nogle sorteres fra til slagtning. Resten kunne vi så træne på.
Henrik arbejdede med sine 2 hunde for at
få fårene samlet ind, men det ville de under ingen omstændigheder.
Senere måtte Rikke så prøve med Spunky (som er gravid og ikke så
hurtig som ellers). Men det lykkedes ikke - det var varmt og hundene blev
trætte. På et tidspunkt stak fårene af og løb langs søen og
forsvandt. Henrik sagde til mig: " Din hund er den eneste, som ikke
er træt, så du må hente dem". Ja, sagde jeg bare og tænkte:
"Ups, nu bliver det pinligt, når amatørerne skal vise hvad de
kan".
Jeg tog Frida og gik langs søen, jeg
regnede med at fårene stod lige på den anden side, så jeg sendte hende af sted
efter dem. Hun løb og forsvandt. Jeg fortsatte og regnede med at se
hende, men der var ingen hund og ingen får på den anden side af søen.
Så blev jeg lidt panikslagen for hvor var de? Jeg opdagede at området
udvidede sig til et større skovområde og løb af sted. Pludselig kunne
jeg se en stor lysning og der kom Frida stille og roligt med hele flokken.
Hun kom ned til mig ned og skulle gennem et område med træer. Her
stillede 2 væddere sig op og ville ikke med længere. Frida stod lidt og
kæmpede med, så kiggede hun på mig. Jeg sagde: "Kom så med
dem", så gik hun direkte mod hovedet af dem og sendte dem ind
flokken og så kunne vi komme videre. Ved søen prøvede de at smutte
modsat rundt og kom til at lukke sig selv inde i blindgyde. Frida blev
sendt rundt og hente dem og så kunne vi stille og roligt fradrive fårene
langs søen og direkte i fangefolden, hvor Henrik og Rikke stod klar til
at lukke efter dem.
Er du gal hvor var jeg stolt af hende.
Hun klarede bare at finde flokken og bringe dem tilbage næsten helt uden
mig. Det kan godt være hun ikke er den store hyrdestjerne, men jeg synes
nu hun gør det godt.
|
|
12.04.04: |
Frida
har haft en travl påske
Skærtorsdag startede vi kl. 8.30 på et
2-dages intensivt agilitykursus med Regin Reinhard som instruktør. Det
kan du læse mere om her.
Om aftenen da vi kom hjem blev vi
inviteret på hyrdekursus med Collin Seabourne næste dag, men der var vi
jo stadig på kursus i agility. Men vi fik så lov til at være med på
hyrdekursets 2. dag. Så lørdag tog vi efter 2-dages agility til
hyrdekursus. Det var første gang Frida rigtig var på får siden sin
skade. Og hun viste ikke ligefrem de store hyrdeevner, men lidt efter lidt
kom der mere gang i hende.
Søndag havde jeg i forvejen fået Collin
lokket til at undervise mig lidt når jeg nu ikke kunne få plads på
kurset og den aftale var der jo ingen grund til at aflyse, så søndag
morgen mødte vi op i Lyngerup, hvor vi havde fået lov til at låne får
og fik et par hyggelige og meget lærerige enetimer.
Vi trænede på en mark, hvor der var en
stor bakke i midten og en smule fladt omkring. Frida kunne derfor ikke
altid se mig eller fårene og måtter altså arbejde ret selvstændigt.
Så kom der endelig gang i hende og hun fik sat fart på. Fårene var
også ret livlige og det tændte hende. Collin sendte fårene væk med en
af sine hunde, mens jeg havde fat i Frida og så blev hun ellers sendt ud
for at finde fårene. Først var hun lidt desorienteret, men så pludselig
fik hun færten af fårene. Derefter gik der ikke lang tid før hun kom
over bakken med dem.
Så endelig fik hun vist nogle af sine
hyrdeegenskaber og hun begyndte at blive lidt mere selvstændig. Collin
har jo på sidste kursus bedt mig lære at holde min kæft og lade Frida
arbejde. Det er godt nok svært, både for Frida og for mig. Frida løber
ud til flokken, men så bliver hun i tvivl og vender sig om efter mig for
at få videre besked om hvad hun skal, men så er det jo at jeg ikke må
sige noget og bare skal stå og vente på at hun selv beslutter sig for at
komme med fårene. Hold da op hvor er det hårdt....
Så det var lige 4 dage med hårdt
arbejde. Mandag fik Frida bare lov til at slappe af, men det syntes hun nu
ikke helt var i orden. Hvorfor slappe af hvis man kan arbejde - er vist
hendes nyeste motto.
|
|
28.03.04: |
Frida
samlede ind Søndag d. 28.3
samlede Frida og jeg penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Vi startede med
at hente vore rute og raslebøsse i Toldkammeret, Helsingør og derefter
kørte vi ud til ruten og gik i gang med at stemme dørklokker. Vi havde
fået en rute med kun villaer og rækkehuse og da det var dejligt vejr fik
vi gået en rigtig god lang tur. Vi havde fået 2 ruter, men det var
umuligt at nå det hele inden kl. 15, hvor vi skulle være tilbage. Vi
nåede dog det meste og nåede op på at indsamle 1.992,50 kr. Det er da
meget pænt for 3½ times arbejde. Desværre var der mange som ikke var
hjemme, men vi fik da hilst på en masse søde og rare mennesker og fik
svaret på en masse spørgsmål om hvad Frida var for en hund. Efter
sådan en lang tur var vi begge godt trætte og jeg ville ønske at jeg
havde husket solcreme, men det var jo ikke til at vide at det blev så
godt vejr.
|
|
|
24.03.04: |
Frida
OK igen Frida var i mandags
til kiropraktor igen, fordi jeg kunne se at hun ikke var helt i orden. Og
ganske rigtigt - den ene hofte var skredet lidt igen. Den anden hofte og
skulderen sad perfekt. Hoften blev rettet på plads og nu er der ingen
tvivl om at alting sidder rigtigt. Jeg
har simpelthen fået min hund tilbage. Igår kunne jeg se at hun gik helt
normalt, hun har fået sit sædvanlige sving tilbage i numsen når hun
går og da vi var i skoven om aftenen prøvede hun hele tiden at lokke mig
ud på en længere tur end planlagt. Det sidste stykke tid har længden af
turene været meget begrænset og Frida har heller ikke haft lyst til
mere. Men nu kan de igen ikke blive lange nok. Jeg begrænser dog stadig
længden noget. Frida skal stadig holdes i ro et par uger, men ellers vil
kiropraktoren ikke gerne se os igen før til efteråret til et
rutinecheck, når alle agilitykonkurrencerne er forbi. 
Frida
samler ind Vi har fri på
søndag, da vi jo ikke skal til Gundsølille og løbe agility. Så derfor har jeg
benyttet chancen til gennem DKK meldt Frida som indsamler til Kræftens Bekæmpelse. Jeg har
selv oplevet kræft på tæt hold, så jeg synes det er godt formål at
støtte. Min mormor døde af det og senere har begge mine forældre haft
kræft, men de er da heldigvis raske idag.
|
|
16.03.04: |
Frida
er skadet Frida har den
sidste uges tid haft problemer med at støtte på det ene bagben. Efter et
uendelig antal opringninger og en aflyst tid kom vi endelig til
kiropraktor igår. Frida har lavet et voldsomt vrid/vending så hun har
forskubbet begge hofter. Den ene op og den anden ned. Hendes ene skulder
var også belastet pga. kompensering. Alt er nu rettet på plads og sidder
forhåbentlig som det skal, men Frida skal holde min. 3 ugers pause fra al
træning og konkurrencer. Så alt er aflyst og nu skal hun så bare holdes
i ro (lettere sagt end gjort).
|
|
01.01.04: |
Frida's
Nytårsaften Denne
nytårsaften blev den bedste for Frida i flere år. I starten var Frida
ikke bange nytårsaften, men så for et par år siden gik det helt galt.
Hun fløj rundt og gøede hele aftenen og var fuldstændig umulig at få
kontakt til. Da hun havde udmattet sig selv totalt faldt hun i en nærmest
komalignende søvn. En time senere vågnede hun og det hele gentog sig
igen. Jeg troede simpelthen, at hun ville ende med at tage livet af sig
selv. Til næste nytår var jeg
derfor meget opmærksom på det og startede hende et par måneder i
forvejen på beroligende urtepulver, lyd CD og senere kom blomsterdråber
til. Jeg ville gerne prøve noget alternativt inden vi gik over til reel
bedøvende medicin, som jeg helst vil undgå. Det nytår gik bedre, men
hun gøede stadig meget og var egentlig en plage for sig selv og alle
omkring. I år havde jo så
besluttet, at nu skulle det være slut. Enten fandt vi en løsning på
problemet eller også måtte vi næste sidde på en ødegård langt ude i
de svenske skove. Hellere det end at se hende sådan. Hvor
jeg bor har vi meget fyrværkeri hele året, faktisk hver evig eneste
weekend er der gang i et eller andet. Så vi har haft rige muligheder for
at træne. Og her i december har hun overhovedet ikke været alene hjemme.
Især ikke den sidste uge, hvor der har været fyrværkeri næsten
uafbrudt fra kl. 8 morgen til kl. 1 om natten. Træning
har egentlig været meget simpel. Gør hun når der er fyrværkeri får
hun et bestemt "Nej" og så gør jeg en af flere ting:
- Tier hun bare stille og lægger sig,
roser jeg og hun får evt. en godbid.
- Fortsætter hun distraherer jeg hende
enten ved at lege med hende eller ved at træne forskellige
lydighedsøvelser med brug af klikker.
- Er det meget slemt med bragene og hun
vil have tryghed, så kommer hun på skødet, mens jeg roser hende.
Og det er lykkedes! Vi havde en dejlig
nytårsaften, hvor jeg godt nok hele tiden var opmærksom på hende og
roste og uddelte godbidder eller legede. Men hun var meget rolig og
reagerede kun på de værste brag i løbet aftenen. Da det hele gik løs
kl. 12 lå hun på skødet og selv om hun stressede noget og derfor lå og
gispede en del, så gøede hun slet ikke, men lå bare helt roligt.
Da det var stilnet lidt af gik hun stille
roligt med på gulvet og lagde sig med maven i vejret og hyggede sig.
Det har været lidt af et arbejde og der
er forsvundet et par kilo godbidder, men det var det hele værd.
|
Gå
til nyheder fra 2004 eller 2002-2003
|
|