Sidst
Juli tog vi til et 4-dages stævne i Ronneby. Det var første gang vi var
i Sverige, men det bliver sikkert ikke sidste gang. Endnu en gang oplevede
jeg hvor forskellige banerne er fra land til land. Her var banerne af og
til bygget så man direkte tvang førerne til at gøre lige modsat af alle
de "normale" (læs danske) grundregler i agility og det var ikke
nemt. Vi fik en hel del disk og var ved at miste modet helt, men fik så
også et par rigtig gode løb. Men det må nok også siges at både Frida
og jeg sikkert ikke helt var kommet os oven på den hårde uge med Dania
Cup.
I
holdkonkurrencen kunne vi stille med et dansk hold og førte efter første
dag, men til slut blev dog slået af et svensk hold. I Sverige er man 5
på et hold, men modsat herhjemme får alle hundene lov til at løbe og
så tæller kun de 3 bedste resultater. Så slipper man for at vælge hvem
på holdet som skal løbe. En rigtig god ide, som vi gerne for min skyld
kan indføre herhjemme - det ville gøre holdkonkurrencen mere interessant
for dem, som ellers kun er med som reserve.
|