Har du lyst til, at få mail hver gang, der er større nyheder eller opdateringer på Frida & Wilma's sider? Så tilmeld dig vores mailingliste ved, at indtaste din e-mail adresse, og tast OK!

Men forskrækkelsen under operationen har da gjort jeg er meget mere opmærksom på, at jeg kan miste hende når som helst og jeg prøver derfor på at nyde den tid vi har sammen om muligt endnu mere end før.

Frida's bror Acer ønskes selvfølgelig også tillykke med dagen. Acer har også haft et hårdt år med meget sygdom, men det ser nu ud til at han også bliver rask igen. Her nedenfor ses Frida og Acer mens de putter i sofaen.

Frida elsker bare gaver og hun nød at pakke sin gave ud:

Her er testrapporten fra Optigen.com:

DNA Test Report  September 16, 2005

Owner's Name and Address:
Janne H. Litgov

Bjarkesvej 3C, st.tv.
Helsingoer,  DK-3000
Denmark

Registered Name: Wilma
Registration #: DKK 13547/2004
Tattoo/Chip #: 208224000026909
Call Name: Wilma
Breed: Border Collie
Date of Birth: June 16, 2004

Optigen Accession #: 05-6381
Gender: Female

Test Performed: CEA/CH test

Test Results: Genotype of your dog is Normal.

Risk for developing Collie Eye Anomaly/Choroidal Hypoplasia (CEA/CH): This dog will never develop CEA/CH.

Significance for breeding: This dog can be bred to any mate and will produce no pups affected with CEA/CH.

For further information, please consult the OptiGen website at www.optigen.com.
_____________________________________________________________

OptiGen, LLC
Cornell Business & Technology Park
767 Warren Road, Suite 300,  Ithaca, New York 14850
Tel: 607 257 0301
Fax: 607 257 0353

Fredag var Frida til dyrlægen for at få checket en knude på maven, som jeg har holdt øje med et stykke tid. Den var begyndt at vokse ret hurtigt. Dyrlægen og jeg blev enige om at den skulle fjernes for at være sikre på at det ikke var en ondartet kræftknude, som bare bredte sig.

Lørdag kl. 10 skulle Frida så opereres. Selve operation gik ret hurtigt. Frida trak ikke vejret ret meget selv under operationen, men jeg sørgede for ilt til hende hver 25. sekund. Dyrlægen sagde, at det var normalt at hundene ikke selv trak vejret så meget i starten. Frida havde fået en meget mild bedøvelse, som skulle være god til ældre hunde og som de skulle vågne af meget hurtigt.

Da operationen var færdig checkede dyrlægen, at Frida var ved at vågne og begyndte at pille måleapparater af hende. Men pludselig begyndte det at gå helt modsat og hendes hjerte rytme faldt drastisk og hun holdt op med at trække vejret selv overhovedet. jeg kunne se på dyrlægen, at han blev mere og mere febrilsk og alle måleapparaterne kom på igen. Frida's hjerte var meget tæt på at stoppe helt, men en ordentlig dosis adrenalin i hendes drop fik sat gang i det igen og lidt efter kom der også gang i hendes vejrtrækning. Jeg sad med hende i næsten 1½ time derefter og ventede på at hun vågnede bare nogenlunde og dyrlægen checkede hendes hjerte med jævne mellemrum. Derefter fik jeg en usandsynlig groggy hund med mig hjem. Under hele operationen klarede jeg næsten at holde hovedet koldt, men på vejen hjem brød jeg helt sammen og græd. Det var bare så tæt på at jeg havde mistet hende.

Hele dagen var hun groggy og havde slet ikke styr på bagkroppen. Idag er hun træt og sløv, men virker ellers rimelig ok. Men det var en chokerende dag, jeg tror det er den værste jeg overhovedet har oplevet. Men Frida overlevede og det er jeg bare lykkelig for.

Fredag aften kørte vi til Lemvig for at deltage i agilitystævne med DM-udtagelse. Det regnede hele natten, så jeg var noget bekymret for hvordan stævnet skulle forløbe, men i løbet af morgenen holdt det op og vi fik kun at mærke, at jo det er rigtig at det "blæser frisk over Limfjordens vand".

Lørdag var min fødselsdag og så er det jo dejligt at jeg har en hund, som ved hvad jeg ønsker mig. I Agility Åben løb Frida fejlfrit og fik dermed sin sidste DM-kvalifikation dermed er Frida for 6. gang kvalificeret til at deltage i DM, som afholdes d. 4. september. Udover Frida's gave havde var der også nogle af mine søde venner som havde gaver med til mig, så det var en rigtig dejlig dag.

Da Frida nu var kvalificeret besluttede jeg ikke at blive til næste dag. Jeg havde vildt ondt i min store tå, som jeg åbenbart har gjort et eller andet ved til European Open i Schweiz og den synes aldeles ikke at fodboldstøvler er gode.

Jeg kørte derfor til Sønderjylland, nærmere bestemt Højer, hvor min veninde Rikke opholdt sig hos Mette Pørksen, formanden for Hyrdehunde Klubben og der var også en masse andre hyrdefolk samlet. Vi fik dejlig middag og alle sang fødselsdagssang for mig. Heldigvis var jeg pæonrød i hovedet af en hel dag i blæst, så der var vist ingen der så om det blev værre ;-)

Søndag tog vi ud til den store fåreflok, som er ved at blive samlet til brug til Continental 2005 - Europamesterskaber for arbejdende hyrdehunde - i slutningen af måneden. Fårene er ved at blive gjort nogenlunde hundevante til konkurrencer, så der bliver trænet på den hver weekend i august.

Rikke, Tina Palm og jeg startede med at hente hele flokken dvs. næsten 400 får for enden af marken dvs. ca. 500 m væk og drive dem op til fangefolden i den modsatte ende. Her fik Frida lov til at arbejde sammen med 3 andre hunde og hun gjorde faktisk et rigtig godt stykke arbejde og havde en pænt pres på fårene. Fårene var meget modvillige til at skulle ned i den anden ende, de har prøvet at komme i fangefold før og det ville de bare ikke igen. Men det lykkes at få dem derned og efter en del tid fik vi dem også alle sammen ind i fangefolden. Det var første og sikkert også sidste gang at Frida har været på sådan en kæmpeflok. Det er ikke ligefrem noget vi ellers har mulighed for.

Så tog vi små flokke af ca. 10 får ud og drev ned i den modsatte ende. De første par gange gik det ikke særlig godt med Wilma: hun var stresset af at have set Frida få lov, fårene var ikke særlig hundevante og der var et enormt træk på fårene, så det var svære betingelser for en ung hund. Og jeg synes også det svært for de opførte sig meget anderledes end de flinke får vi er vant til. Men til sidst lykkedes det os med Rikkes hjælp at finde ud af hvordan vi skulle håndtere fårene og fik gået en rigtig pæn tur, hvor Wilma bare knoklede så hun var helt færdig. Efter en lang pause og en lur fik hun en tur til, men denne gang på nogle helt ny ankomne får, som aldrig havde været på området og som faktisk slet ikke var hundevante. De var rigtig svære de skulle presses hele tiden for ellers stillede de sig bare op og anede ikke hvad de skulle. Desværre blev en ny flok lukket ud og Wilma's flok fik øje på dem og så var de umulige at holde for hende. Men vi fik et nyt forsøg og så gik det meget bedre, men det var tydeligt at Wilma var usikker på fårenes opførsel og de var usikre på hvad de skulle. Men lidt efter lidt fandt Wilma og fårene ud af det sammen og vi fik drevet dem ned den anden ende. Men det var helt klart den sværeste opgave Wilma nogensinde har været på, men hun klarede rigtig flot også taget i betragtning af hvor ung hun er.

På billedet: Flere får til Continental flokken ankommer og bliver læsset af i fangefold, så de kan blive registreret inden de blev sat sammen med de øvrige får.

Idag er Wilma blevet HD-fotograferet af dyrlæge Ib Engelhardt på Værløse Dyreklinik og ifølge ham har Wilma "de flotteste A hofter". Ib Engelhardt har siddet i DKK's HD-vurderingsudvalg i mange år og er kendt for ikke at udtale sig om noget han ikke er sikker på.

Status er selvfølgelig ikke officiel endnu, da billederne jo først idag er sendt til DKK og deres vurderingsudvalg er på ferie, så det varer nok lidt inden jeg får den.

Wilma var bare så sød til fotograferingen og lå bare helt stille uden at blive bedøvet.

Her nedenfor kan I selv se hvor fint de ligger:

Efter at have set alle fårene gå lige forbi deres hus (se nedenfor) blev mine forældre noget bange for hvad fårehunden Wilma ville gøre hvis de gik forbi mens vi er på ferie der, så nu er der kommet et ekstra højt hegn op. Så nu skulle der ikke være nogen chance for at Wilma får lyst (mulighed) til at springe et par meter ned på vejen efter fårene, så nu skulle alt være klar til vores ankomst.

Ja, så er Wilma søreme blevet 1 år gammel. Hvor tiden blev af aner jeg ikke? Jeg havde så mange bekymringer før jeg fik hende: hvordan var det at få en hvalp?, var det den rigtige hvalp?, hvordan ville Frida ville tage imod en hvalp? osv. osv. Jeg var rigtig meget i tvivl om hvordan det skulle gå, men det er gået over al forventning.

Wilma er bare vidunderlig. Hun er simpelthen så sød og kærlig og samtidig en fræk lille ballademager, der holder både Frida og mig i gang. Hun elsker at løbe bare for at løbe og få strakt godt ud og hun gør det helst med ca. 100 km i timen. Men samtidig er hun er rigtig nuttet puttehund, som elsker at blive nusset og kælet.

Frida mente vist i starten at vi godt kunne ophæve den der pasningsordning og se at få sendt Wilma hjem igen. Men samtidig har Frida taget godt imod hende og ladet hende være alt for fræk. Der skal virkelig meget til før Frida skælder hende ud, faktisk er min tålmodighed med hendes opførsel overfor Frida en del mindre og jeg har af og til lige været nødt til at be’ hende om at opføre sig ordentligt overfor Frida. Man skal jo lige teste hvor grænserne går.

I det forløbne år har vi gået til hvalpelydighed hos Helle Poulsen. Det gik sådan set meget godt, men frikvartererne var så absolut det Wilma syntes bedst om. Wilma kunne ikke helt se formålet med lydighed, men vi fik da lært et par grundlæggende ting, såsom et godt indkald og fik brugt en del tid på socialisering med de andre hvalpe. Vi holder i øjeblikket pause, da vi simpelthen ikke kan nå det hele.

Wilma startede hyrdetræning da hun var 3 mdr. gammel og træner i øjeblikket op til 3 gange om ugen. Men vi træner ikke så meget ad gangen – for jeg synes ikke jeg vil presse hende for hårdt. Hun er utrolig dejlig at arbejde med, hun arbejder koncentreret og målrettet med stort mod og dejligt overblik. Man er bare ikke i tvivl om hvad hun er avlet med henblik på.

Mandag d. 13.6. startede Wilma så også på Preschool agility i NPA. Vi startede op med fremadsendelse, dirigering, backchaining på felter og meget andet. Det var en rigtig tænkeaften for Wilma og hun var godt træt da vi kom hjem. Hun arbejdede ivrigt og rimelig koncentreret, men der var samtidig masser af tid til pjat og leg. Hvis Wilma kan overføre den fart hun ellers har på til agilitybanen så kan I bare vente Jer ;-)

Det var så lidt status over det første år med Wilma. Og jeg har aldrig fortrudt at jeg valgte lige netop hende, hun er bare den helt rigtige hund til mig og jeg elsker hende over alt på jorden (lige med undtagelse af Frida som stadig er nr. 1). Jeg har nedenfor leget lidt med billeder af Wilma's udvikling i det forløbne år.

I sommerferien skal vi alle 3 på besøg hos mine forældre i Frankrig og se hvor det er de er flyttet hen. Men jeg kan da godt blive noget bekymret når jeg ser udsigten fra mine forældres hus i Frankrig. Det kan blive en sjov opgave at holde Wilma & Frida i haven!! Billederne er taget d. 13.6.2005. Metalhegnet som kan ses på det øverste billede er starten på mine forældres have.

Gå til nyheder fra 2005, 2004 eller 2002-2003

Historie

Familie

Stamtavle

Div. aktiviteter

Fotoalbum

Frida's fanside

Historie

Data/stamtavle

Udstilling

Fotoalbum

Data/Stamtavle

Hyrderesultater

Fotoalbum

Frida og AG

Agilityrejser

Frida's resultater

Frida AG foto

Om hyrdning

Frida hyrder

Wilma hyrder

Asta hyrder

Resultater

Hyrdefotos

Frida og LP

Frida's resultater

Frida's LP fotos

Wilma's resultater

Asta's resultater

Frida's fotos

Wilma's fotos

Asta's fotos

Modelfotos

På tryk

Videofilm

Blog

Gl. nyheder

Youtube

Vi mindes

For sjov

Gæstebog